For fagpersoner

Psykelhjelm

Når cykelhjelm ikke er nok

Vi taler om psykisk sygdom i folkeskolerne

For fagpersoner

 

I hver folkeskoleklasse sidder der i gennemsnit 3 elever, der er pårørende til en far, mor eller søskende med en psykisk sygdom. Psykisk sygdom opleves af mange stadig som skamfuldt og der hersker forskellige fordomme.

 

Vi ønsker at en del af unge menneskers almene dannelse er at kende til at mennesker lever med forskellige vilkår, herunder psykisk sygdom.

Med undervisningen vil vi bidrage til at børn og unge får mulighed for at forholde sig vilkåret psykisk sygdom i familien på lige fod med andre af livets begivenheder som eksempelvis sukkersyge, dårligt hjerte, arbejdsløshed, skilsmisse mv.

 

Vi vil bidrage til at skabe et rum, hvor eleverne får mulighed for at præsentere og forholde sig til deres egne holdninger og meninger, lytte til klassekammeraternes holdninger og meninger og få skabt fælles ny viden og samtidig erkendelser af, hvad de er rigtigt og bedst for den enkelte i forhold til de værdier, man lever sit liv efter.

 

Vi byder ind med vores viden om temaet og vi vil stimulere den enkelte elevs viden om sig selv i forhold til temaet.

 

Vi har ikke nogen dagsorden om at eleverne skal have en bestemt holdning eller adfærd. Vi vil blot bestræbe os på at stimulere den enkelte elevs refleksive tænkning og styrke elevernes evne til at træffe informerede valg.

 

Når vi underviser, holder vi os til emnerne og fordyber vi os ikke i personlige anliggender for den enkelte elev. Det er dog muligt for lærere eller forældre at kontakte os for andet tilbud efterfølgende.

 

Vi anvender den sundhedspædagogiske metode Aktive vurderinger i vores undervisning.

 

 

Aktive vurderinger

 

Aktive vurderinger er en sundhedsfremmende metode, der bygger på dialogbaseret undervisning.

Metodens formål er at fremme børns refleksion og handlekompetence i relation til sundhedsfaglige emner i bred forstand.

 

Styrken i metoden ”Aktive vurderinger” ligger i evnen til at fremme børns viden om sundhedsrelaterede emner og at styrke deres refleksioner. Dette formodes at føre til øget handlekompetence og potentiel valg af en sundere livsstil.

 

Det antages at metoden styrker børnenes handlekompetence, idet de gennem klasseundervisning trænes til at tage stilling, lytte og reflektere over generelle forhold af sundhedsmæssig karakter.

 

Teoretisk grundlag for metoden

Aktive vurderinger er udarbejdet af universitetslærer og pædagog Louis Raths i 1960´erne. Louis Rath var stærkt inspireret af John Deweys tænkning.

 

John Dewey (1859 – 1952) var professor i filosofi og pædagogik. Deweys vision var et demokratisk samfund, hvor menneskers dannelse og vækst både er hensigten og midlet.

 

Deweys menneskesyn var dynamisk og præget gensidighed. Centralt i Deweys tænkning er, at viden og kundskaber tilegnes gennem deltagelse og undersøgelse i et samspil med andre og i et kontinuum, hvor der hele tiden bygges ovenpå allerede tilegnede færdigheder og erfaringer.

Undervisning med udgangspunkt i Deweys filosofi har til formål at fremme elevernes evne til at tænke kritisk og analytisk. Fokus er på processen snarere end resultatet, og lærerens rolle er at sikre at læring sker i sociale sammenhænge.

 

Louis Rath udviklede ideen om at vurderinger og værdiafklaring har betydning for individets udvikling. Værdiafklaring er noget, der foregår i samspil med andre.

 

Målet er, at børn og unge skal lære at reflektere og foretage egne vurderinger og handlinger gennem øget bevidstgørelse om sig selv og deres omverden.

Udgangspunktet i metoden er deltagelse og medbestemmelse samt anerkendelse. Metoden er baseret på at der lægges op til refleksion gennem dialog. Lærerens rolle som ekspert er dermed reduceret. Individuelle tolkninger er i centrum snarere en ”rigtige”/ officielle tolkninger.

 

Louis Rath har opstillet 7 kriterier for aktive vurderinger:

1.Der skal være tale om et frivilligt valg

2.Man træffer et valg blandt flere alternativer

3.Man tager hensyn til konsekvenserne ved hvert alternativ

4.Man skal være tilfreds med og stolt over sit valg

5.Man skal kunne fortælle åbent om, hvad man tænker og synes

6.Man skal handle ud fra sit valg

7.Man gentager handlingen ofte, dvs. er konsekvent overfor sine valg, indtil man igen laver en aktiv vurdering

 

Den værdiafklarende dialog

Når værdiafklaringsprocesser skal igangsættes, bruges der en særlig spørgestrategi, som Raths, Harmin & Simon (Raths LE et al 1978) kalder ”The Clarifying Response”. Strategien handler om at åbne samtalen for yderligere aspekter af et givent udsagn snarere end at risikere at lukke den.

 

Den værdiafklarende dialog (Claryfying response) bliver beskrevet således:

  • Underviseren undgår moraliseren og kritik, videregiver ikke egne værdier og evaluerer ikke. Underviseren undlader alle variationer af ”godt” eller ”rigtigt” eller ”acceptabelt” og deres modsætninger i dialogen
  • Underviseren lægger ansvaret for at forholde sig til sin adfærd og sine ideer over på eleven, således at eleven kommer til at tænke over, hvad han egentlig mener og ønsker for sig selv og sit liv.
  • Underviseren giver eleven mulighed for ikke at ønske at forholde sig til emnet eller træffe en beslutning her og nu. Underviserens udgangspunkt er at være tolerant og stimulerende, men ikke insisterende.
  • Underviseren forsøger ikke at gøre et stort nummer ud af små kommentarer. Underviseren arbejder mere hen imod at stimulerede den refleksive tænkning i forhold til det, eleven siger eller gør, og stræber mod at sætte en stemning. Enhver værdiafklaring er kun en af mange; effekten er kumulativ.

 

Aktive vurderinger har et pædagogisk sigte, og der er ingen individuelle samtaler med eleverne

 

 

Referencer:

- Poulsen, Annette. Aktive vurderinger – En sundhedspædagogisk metode til værdiafklaring. Komiteen for Sundhedsoplysning 2011

- Forebyggelse og sundhedsfremme i folkeskolen: Undersøgelse af to metoder anvendt i skolesundhedsplejen. Sundhedsstyrelsen 2009

- Larsen – Nielsen, Inger Marie. Professionalisme med innovativt potentiale. VIA CLOU AP2014-001