Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Psykelhjelm

Når cykelhjelm ikke er nok

Risiko og beskyttelsesfaktorer for børn, der vokser op i familier med psykiske vanskeligheder

Risiko- og beskyttelsesfaktorer for barnet og den unge

De indkredsede risiko- og beskyttelsesfaktorer øger eller reducerer risikoen for de potentielle følgevirkninger af kerneproblematikken, som er beskrevet ovenfor.

Der er tre domæner, som knytter an til centrale beskyttelses- og risikofaktorer for, at børn og unge selv udvikler psykiske lidelser; et personlighedsmæssigt, socialt og familiemæssigt domæne. Balancen mellem disse domæner er afgørende i forhold til graden af påvirkningen af barnet (Dulmus, 2000).

 

Individuelle risiko- og beskyttelsesfaktorer

 

Modstandskraft: Høj modstandskraft er en generel beskyttelsesfaktor for børn og unge i familier med sociale problemer, og således også børn og unge i familier med psykiske problemer. Modstandskraften kommer til udtryk ved blandt andet barnets eller den unges evne til at tilpasse sig sine omgivelser og tackle og håndtere de problemer, der kan opstå i forbindelse med forælderens psykiske vanskeligheder (Khanlou & Wray, 2014; Siegenthaler et al., 2012).

 

Familiære risiko- og beskyttelsesfaktorer

 

Familiemiljø: Følelsesmæssig stabilitet hos moren, samt morens positive opfattelse af moderrollen, et lavt konfliktniveau mellem forældrene og forældreansvar i forhold til at træffe store beslutninger udgør beskyttelsesfaktorer for barnets eller den unges selvværd. Disse forhold er således også med til at reducere risikoen for psykiske problemer hos barnet eller den unge (Dulmus 2000).

 

Forældrekompetencer: Lav grad af opmærksomhed og opfølgning på barnet og manglende rammesætning og tydelighed fra forældres side er en risikofaktor for dårligt psykisk helbred hos barnet og den unge (Thomas et al., 2008).

 

Forældres interaktionsmønster med barnet: Moderlig varme, en aktiv og balanceret familieinteraktion og positiv forældreadfærd over for barnet samt støttende familierelationer øger barnets modstandskraft og selvværd, hvilket dermed reducerer sandsynligheden for, at barnet selv udvikler psykiske problemer (Dulmus, 2000; Repetti, 2002).

 

En nær relation: Særligt den nærmeste familie, som eksempelvis en bedsteforælder, men også en ven er en beskyttelsesfaktor for børn, der er udsat for psykiske overgreb. (Doyle, 2000). Det kan også skabe positiv social adfærd og udvikling, hvis søskende er en kilde til støtte. Søskende kan udvikle færdigheder sammen, såsom kompetencer i selvregulering og følelsesmæssig forståel-se (Stormshak et al., 2009).

 

Risiko- og beskyttelsesfaktorer i omgivelserne

 

Netværk: Børn og unge med positive og flere sociale netværk samt generel støtte uden for familien har færre problemer i forhold til angst, depression osv. end børn med dårlige og færre sociale netværk. Sociale netværk er derfor en beskyttelsesfaktor, som medvirker til at minimere risikoen for at barnet udvikler psykiske problemer (McPherson, 2014).

 

Viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier. Socialstyrelsen. august 2016

Læs hele rapporten her